
Til cykelturen og den lette rygsæk
Robens Arch 2 · Polyester · 3.000 mm
Oversejl i 75D polyester med 3.000 mm, bund med 6.000 mm og tapede sømme. To personer, 2,4 kg.
Vandsøjle og materialer
Vandsøjlen måler, hvor meget regn stoffet kan holde ude. Polyester, nylon og bomuld gør det på hver sin måde.
Fra det lette tunneltelt til det oppustelige – med stof, belægning og vandsøjle skrevet på, så du kan sammenligne.

Robens Arch 2 · Polyester · 3.000 mm
Oversejl i 75D polyester med 3.000 mm, bund med 6.000 mm og tapede sømme. To personer, 2,4 kg.

Snugpak Scorpion 3 · Ripstop-polyester · 5.000 mm
5.000 mm på både oversejl og bund, PU-belægning og tapede sømme. Tre personer, 2,9 kg.

Heimplanet The Cave XL · Polyester og nylon · 3.000 mm
Oversejl i 40D ripstop-polyester, bund i 70D nylon med 5.000 mm. Pumpes op på et minut. Tre personer, 5,4 kg.
Tallet kommer fra en enkel test. Et stykke af dugen spændes fast, og der fyldes vand på oversiden, til det begynder at trænge igennem. Højden på vandet i det øjeblik er vandsøjlen. Står der 3.000 mm, kan der altså stå tre meter vand på stoffet, før det bliver vådt på bagsiden.
Fra 1.500 mm regnes et telt for vandtæt, og en almindelig byge kommer ikke igennem. Det, der presser tallet i vejret, er vind og tid: regn, der blæser vandret ind på dugen i timevis, og et oversejl, der er blevet nogle somre gammelt. Derfor er 3.000 mm et godt udgangspunkt til dansk vejr, og telte til bjerge og vinter ligger på 5.000 mm og derover.
Bunden skal have mere end taget. Der ligger du med hele din vægt, og et knæ på en våd plet presser vand igennem, som regn aldrig ville. Kig efter 5.000 mm eller derover i bunden, og læg et underlag under teltet, hvis pladsen er stenet.
Vandsøjlen fortæller kun, hvad belægningen kan. Hvordan teltet står i vind, tåler sol og holder år efter år, afgøres af selve stoffet.
Det stof, de fleste telte er lavet af. Det strækker sig ikke, når det bliver vådt, så teltet står stramt hele natten, og det tåler sol bedre end nylon. Lidt tungere pr. kvadratmeter, men billigst og mest tilgivende.
Stærkere i forhold til vægten, og derfor stoffet i de lette telte til rygsækken. Ulempen er, at det giver sig i regn og hænger, til det er strammet op igen, og at solen slider hurtigere på det.
Ånder, så teltet er køligt om dagen og næsten fri for kondens om natten. Til gengæld tungt og dyrt, og dugen skal have en byge eller to, før fibrene svulmer op og lukker tæt. Til fastliggeren, ikke til turen.
Stoffet i sig selv holder ikke vand ude. Det gør belægningen på bagsiden. PU er den almindelige: den kan lægges tykt, tallene bliver høje, og sømmene kan tapes, så nålehullerne er lukket fra fabrikken. Silikone lægges tyndere på begge sider og gør stoffet stærkere og mere smidigt, men sømmene kan ikke tapes og skal forsegles med sømtætner i stedet.
Sømmene er der, teltet oftest lækker. Står der tapede sømme i specifikationerne, er nålehullerne dækket. Står der ikke noget, så regn med at gøre det selv, før første tur.
Tallet med D foran er garnets tykkelse. 40D er tyndt og let, 75D er kraftigere og tåler mere slid, og ripstop er et gitter af tykkere tråde, der stopper en rift, før den løber. Et lavt D-tal på oversejlet er fint, hvis teltet skal bæres. På bunden, hvor sten og grene gnaver, er et højt tal mere værd end en ekstra tusind millimeter vandsøjle.
Det meste vand inde i et telt er ikke kommet igennem dugen. Det er kondens: to mennesker ånder en halv liter vand ud i løbet af en nat, og den sætter sig på indersiden af det kolde oversejl og drypper ned. Et telt med høj vandsøjle og lukkede ventiler bliver vådere end et med 2.000 mm og luft igennem.
Åbn ventilerne, også når det regner. Hold inderteltet fri af oversejlet, så dråberne løber ned ad ydersiden og ikke ind på soveposen, og slå teltet op, hvor der er lidt vind, frem for nede i en lun lavning. Hvordan det strammes rigtigt op, står i Opsætning og pløkker, og hvordan belægningen holder i årevis, i Vedligehold og imprægnering.
Vandsøjlen er et mål for, hvor stort et vandtryk stoffet kan holde til, før vandet trænger igennem. Tallet angives i millimeter: 3.000 mm betyder, at en tre meter høj søjle af vand kan stå på stoffet, uden at det bliver vådt på bagsiden.
Fra 1.500 mm regnes et telt for vandtæt. Til dansk vejr med regn i flere dage er 3.000 mm på oversejlet et godt udgangspunkt. Bunden skal have mere, gerne 5.000 mm eller derover, fordi du ligger og knæler på den og presser vandet igennem.
Polyester tåler sol bedre og strækker sig ikke, når det bliver vådt, så teltet står stramt hele natten. Nylon er stærkere i forhold til vægten og bruges i lette telte, men det giver sig i regn og skal strammes op. Til camping og festival er polyester det trygge valg, til rygsækken vinder nylon på vægten.
Det er som regel kondens. Fugten fra jeres ånde og fra jorden sætter sig på indersiden af det kolde oversejl og drypper. Luft ud gennem ventilerne, hold inderteltet fri af oversejlet, og læg teltet et sted med lidt vind.