Vandsøjle og materialer: holder teltet tæt?

Vandsøjle, denier og dugtyper forklaret, så du kan gennemskue, om teltet holder tæt.

Vandsøjle, denier, ripstop, polyester eller nylon — specifikationerne på et telt kan virke uigennemskuelige. Her forklarer vi, hvad tallene og materialerne betyder, og hvad der reelt afgør, om teltet holder dig tør.

Hvad vandsøjle er, og hvor høj den bør være

Vandsøjle er et mål for, hvor stort et vandtryk en dug kan holde til, før vandet trænger igennem. Det måles ved at sætte et rør med vand på dugen og se, hvor mange millimeter vand den kan bære, før den lækker — deraf tallet i mm. Et højere tal betyder altså, at dugen tåler mere tryk, før den slipper vand igennem.

Til ydervæggen er cirka 3.000 mm et fornuftigt udgangspunkt til dansk vejr, og mange kvalitetstelte ligger mellem 3.000 og 5.000 mm. Teltbunden bør have en højere vandsøjle, gerne 5.000-10.000 mm, fordi den udsættes for et helt andet tryk: når du sidder eller ligger på den våde bund, presses vandet op mod dugen med langt større kraft end regn, der falder på taget.

Vær dog varsom med at stirre dig blind på tallet. En meget høj vandsøjle er ikke i sig selv en garanti for et tørt telt — sømme, lynlåse og konstruktion betyder mindst lige så meget. Og officielt regnes en dug for ”vandtæt” allerede fra omkring 1.300 mm, men det holder ikke til vedvarende dansk silende regn. Se 3.000 mm som en tryg bund at stå på for ydervæggen.

Polyester eller nylon: to forskellige dugtyper

De fleste telte er lavet af enten polyester eller nylon, og de to materialer har hver deres styrker. Polyester er formstabilt: det strækker sig kun lidt, når det bliver vådt, så teltet bliver hængende stramt selv i regn. Det er også mere modstandsdygtigt over for UV-lys, hvilket gør det til et godt valg til telte, der står oppe i længere tid, for eksempel på en fast campingplads gennem ferien.

Nylon er til gengæld lettere og meget stærkt i forhold til vægten, og derfor bruges det ofte til lette trekking- og bjergtelte, hvor hver gram tæller. Ulempen er, at nylon optager mere fugt og har tendens til at strække sig, når det er vådt — så et nylontelt kan blive slapt i regnvejr og trænge til at blive spændt efter. Nyere silikonebehandlet nylon (silnylon) modvirker en del af dette og er meget rivstærkt.

For de fleste, der camperer i Danmark og kører til pladsen i bil, er et polyestertelt et solidt og bekymringsfrit valg. Skal teltet bæres langt, kan den lavere vægt på et godt nylontelt være pengene og den lidt større pasningskrævende dug værd. Der er med andre ord ikke ét materiale, der er bedst — det afhænger af, hvordan du bruger teltet.

Denier, ripstop og coatning

To begreber dukker ofte op i teltspecifikationer. Denier, forkortet D, angiver trådens tykkelse: et højere tal betyder en tykkere, mere robust tråd og typisk en mere slidstærk — men også tungere — dug. Bunden har som regel et højere denier-tal end ydervæggen, fordi den skal tåle mest slid. Sammenlign gerne denier på bund og ydervæg, når du vejer to telte op mod hinanden.

Ripstop er en vævning, hvor kraftigere tråde er lagt ind i et gittermønster, så en lille rift ikke breder sig ud i dugen. Det gør teltet mere rivstærkt uden nævneværdig ekstra vægt, og du kan tit se mønsteret som et fint net i dugen. Ripstop er et kvalitetstegn, især på lette telte, hvor dugen ellers ville være sart.

Selve vandtætheden kommer fra en coatning på indersiden af dugen — oftest polyurethan (PU) eller silikone. PU-coatning er billig og gør det nemt at tape sømmene, mens silikonebehandling er stærkere og mere UV-bestandig, men kræver flydende sømforsegler. Coatningen er også det, der med tiden kan nedbrydes, hvis teltet pakkes fugtigt væk — endnu en grund til altid at pakke teltet tørt.

Sømme, lynlåse og det, der reelt holder vandet ude

Et telt lækker næsten aldrig midt på en hel dugflade — det lækker i sømmene, hvor nålen har lavet huller, og ved lynlåse og gennemføringer. Derfor er sømforsegling afgørende. De fleste kvalitetstelte er fabrikstapede eller svejsede i sømmene og er klar til brug, men tapen kan slippe med årene, og så kan du genforsegle med flydende sømforsegler.

Har du et billigere telt uden tapede sømme, kan det betale sig at forsegle de mest udsatte sømme forebyggende, før du tager på tur i vådt vejr. Kig også efter overdækkede lynlåse og en dugkant, der går et stykke op fra bunden (en såkaldt badekarsbund), så vand ikke løber ind i samlingen mellem bund og væg.

Endelig hjælper en god ventilation teltet med at holde dig tør indefra. Meget af den fugt, du vågner til, er kondens fra din egen vejrtrækning, ikke regn, der er trængt ind. Et dobbeltvægget telt med luftspalter og justerbare ventiler leder fugten ud, så inderdugen holder sig tør. Vil du vide, hvordan du spænder teltet op, så det både står stabilt og ventilerer godt, så læs videre i guiden om opsætning og pløkker.

Vil du et skridt tilbage, så vend tilbage til den samlede telt-guide eller læs videre om opsætning og pløkker.