Kuppel, tunnel eller familietelt — teltets grundform afgør både vægt, plads, stabilitet og hvor nemt teltet er at slå op. Her får du et nøgternt overblik over de vigtigste telttyper, så du kan vælge den form, der passer til lige præcis dine ture.
Kuppelteltet: fritstående og hurtigt
Kuppelteltet er den klassiske telttype, som de fleste kender. To eller flere stænger krydser hinanden på toppen og danner en selvbærende kuppel. Den store fordel er, at teltet er fritstående: det kan stå af sig selv, uden at du pløkker det fast, og du kan løfte det og flytte det, til underlaget er, som du vil have det, eller ryste sand og blade ud, før du pakker sammen. Det gør kuplen hurtig at slå op, også for én person.
Formen har også svagheder. Fordi væggene skråner ind mod toppen, er der forholdsvis lidt brugbar plads langs kanterne, og et kuppeltelt har sjældent ståhøjde. Til gengæld klarer den runde form vinden pænt fra alle sider, når først den er pløkket og barduneret. Kuplen er derfor et godt alsidigt valg til to personer på weekend-, festival- og vandreture, hvor lav vægt og hurtig opsætning betyder mest.
En variant er det geodætiske telt, hvor endnu flere stænger krydser hinanden og danner et net af trekanter. Det gør teltet meget stabilt i blæst og under snelast, og derfor er geodætiske telte populære til bjerg- og vinterture. Til almindelig dansk sommer- og familiecamping er det som regel mere telt, end man har brug for — men stabiliteten er svær at slå, hvis du ofte er ude, hvor vejret kan være barskt.
Tunnelteltet: meget plads for pengene
Tunnelteltet er bygget af parallelle buer, der danner en tunnelform. Fordi væggene er mere lodrette end på en kuppel, får du meget mere brugbar plads i forhold til teltets grundareal, ofte med god siddehøjde eller ligefrem ståhøjde i den ene ende. De fleste tunneltelte har desuden et rummeligt forrum eller apsis, hvor oppakning, støvler og vådt overtøj kan stå tørt uden for soverummet.
Prisen for pladsen er, at tunnelteltet ikke er fritstående. Buerne kan ikke stå selv, så teltet skal pløkkes og barduneres ordentligt ud i begge ender for overhovedet at rejse sig. Det tager lidt længere tid at slå op, og det kræver et underlag, hvor pløkkerne kan holde. Til gengæld står et velspændt tunneltelt meget stabilt, når det vender den lave, lukkede ende mod vinden.
Tunnelteltet er i sit es på bilferien og den længere campingtur, hvor plads og komfort betyder mere end et par kilo ekstra i pakken. Det er også et oplagt valg, hvis I vil kunne opholde jer i teltet i regnvejr uden at ligge oven i hinanden. Mange familietelte er netop bygget over tunnelprincippet, netop fordi det giver mest plads for pengene.
Familieteltet: rum til hele flokken
Familieteltet er ikke en helt skarp kategori, men dækker de store telte, der er indrettet til at rumme en hel familie med både soverum og fælles opholdsrum. De fleste er bygget som store tunneltelte eller som hybrider, og de har typisk ståhøjde i midten, så man kan klæde om og opholde sig i teltet uden at kravle rundt.
En vigtig egenskab ved familietelte er inddelingen i rum. Mange har to soverum — ét i hver ende — med et fælles opholdsrum i midten, hvor der er plads til borde, stole og oppakning. Det giver børn og voksne hvert deres hjørne og gør det muligt at lukke af, når nogen sover, og andre er vågne. Er I en mindre familie, kan ét stort soverum med et godt forrum være rigeligt og holder vægten nede.
Til gengæld er familietelte tunge, fylder meget i pakket tilstand og kræver en større, plan teltplads. De er også koldere at sove i end et lille telt, fordi kropsvarmen skal opvarme mere luft. Vælg derfor ikke bare det største telt, du kan finde — vælg det, der passer til jeres faktiske antal og den slags ferie, I holder. Vi ser nærmere på, hvor mange der reelt er plads til, i guiden om personstørrelse og pladskrav.
Andre former: pop-up, tipi og trekkingtelte
Ud over de tre hovedtyper findes en række specialformer. Pop-up-telte folder sig selv ud på sekunder og er sjove og hurtige, men de er svære at pakke sammen igen, fylder meget rundt og er sjældent særlig vejrbestandige — de egner sig bedst til festival og godt vejr. Tipier og klokketelte med én central stang har masser af charme og ståhøjde, men de fylder og vejer meget og bruges mest til glamping og stationære lejre.
I den lette ende finder du trekking- og bjergtelte, som er bygget til at bæres langt. Her er hver gram sparet, dugen er tynd og stærk, og teltet er ofte lavt og ærodynamisk for at klare blæst. De koster typisk mere pr. sovepladps end et almindeligt telt, fordi materialerne er dyrere, men de er guld værd, hvis du vandrer med teltet på ryggen.
Uanset form gælder det om at matche teltet til dine ture. Kører du til pladsen med bilen og vil have komfort, peger det mod tunnel eller familietelt. Bærer du teltet selv eller vil rejse let, peger det mod en let kuppel eller et trekkingtelt. Skal teltet klare hård vind og vinter, er det geodætiske telt den sikre havn.
Fundet den telttype, der passer til dig?
Når du ved, om du skal have en let kuppel, et rummeligt tunneltelt eller et stort familietelt, er det nemmere at afgrænse udvalget. Vi holder øje med sortiment og priser på telte hos en etableret dansk forhandler.
Se telttyper hos vores partnerAnnonce: Linket er et annoncelink (affiliate). Køber du via det, kan vi modtage en kommission — prisen for dig er den samme. Det påvirker ikke vores anbefalinger. Læs mere.
Vil du et skridt tilbage, så vend tilbage til den samlede telt-guide eller læs videre om personstørrelse og pladskrav.