
Til dagen, hvor teltet bliver hjemme
Get Your Guide · Stavanger
Seks timer med bus gennem verdens dybeste undersøiske tunnel, guide og snacks. Selve vandreturen tager cirka fire timer tur-retur.
Foto: Tony Warelius, CC BY 2.0
Telttur i Norge
Tre ture, hvor du kan prøve fjeldet uden at slæbe alt selv, og de telte, der klarer norsk regn, når du tager afsted på egen hånd.
Dagstur, nat i glamping og lavvo.

Get Your Guide · Stavanger
Seks timer med bus gennem verdens dybeste undersøiske tunnel, guide og snacks. Selve vandreturen tager cirka fire timer tur-retur.

Get Your Guide · Trolltunga
Overnatning i et kuppeltelt med gennemsigtigt loft, middag og morgenmad, to kilometer før Trolltunga. Højst ti deltagere.

Get Your Guide · Norge
Samlingen med campingoplevelser i Norge: lavvo i Tromsø, glamping ved Trolltunga, svævetelt i Nordmarka og nordlysnætter.
Danmark er fladt og pænt, og det er derfor, mange rejser nordpå, når de først har fået et telt. I Norge ligger fjeldet lige uden for bilruden, og campingpladsen er ofte bare en ujævn eng ved en sø. Teltet får lov til at gøre det, det er bygget til: at stå i vind, regn og lys, som man ikke kender hjemmefra.
Men det er også dér, de fleste dårlige telte afsløres. Et festivaltelt, der klarer en dansk sommerweekend, står ikke nødvendigvis en nat på en bar fjeldskråning. Derfor handler denne side om to ting: de ture, man kan booke, hvis man vil se Norge uden at bære alt selv, og det telt, der skal med, hvis man vil sove derude på egen hånd.
De tre ture ovenfor er ikke teltsalg. De er guidede dagture og overnatninger, hvor udbyderen har teltet med. Det er en god måde at finde ud af, om man overhovedet kan lide at sove på fjeldet, inden man investerer i eget udstyr. Og så er det en fin måde at se de steder, der ellers kræver mere erfaring, end man har første gang.
Preikestolen er en flad klippeafsats højt over Lysefjorden, og den er et af de mest fotograferede steder i Norge. Stien fra parkeringspladsen er ikke teknisk svær, men den er stejl i starten, og man skal gå i skov, over små vandløb og op ad blokke af sten, før landskabet åbner sig. Man kan gøre det selv, men en guidet vandretur til Preikestolen Annonce tager besværet med transporten.
Turen starter ved krydstogtterminalen i Stavanger. Derfra kører bussen i cirka fyrre minutter gennem verdens dybeste undersøiske tunnel, og guiden er opvokset i en af de små landsbyer ved Lysefjorden. Vandreturen starter 270 meter over havet og tager omkring fire timer tur-retur. Hele dagen er seks timer. Der følger snacks med, men man skal selv have mad til dagen, varmt tøj og kamera. Børn under syv år og folk med dårlig kondition frarådes. Guiden taler blandt andet dansk.
Til en teltrejse er turen et godt udgangspunkt, fordi den lader dig mærke vejret på fjeldet uden at skulle slæbe sovepose og telt. Bliver du stående på klippen i blæst og tåge i en time, ved du bagefter, hvad dit telt skal kunne. Og du ved, om du har lyst til at gå længere næste gang.
Trolltunga er en smal klippetunge, der stikker ud over Ringedalsvatnet, og turen derop er lang. Derfor er det tricket at overnatte undervejs. Tilbuddet glamping ved Trolltunga Annonce varer i alt 25 timer og samler en lille gruppe på højst ti deltagere. Man mødes ved P2-parkeringen i Skjeggedal, tager en shuttlebus til P3 og går derfra til en lejr, der ligger cirka to kilometer før Trolltunga.
Her står der et kuppeltelt med gennemsigtigt loft. Rygsækkene bliver i lejren, mens gruppen går den sidste strækning til Trolltunga, uden den folkemængde, der er der midt på dagen. Om aftenen er der middag med udsigt, og guiden laver morgenmad i teltet. Hvis vejret ikke var godt nok aftenen før, kan der blive tale om et nyt besøg ved Trolltunga næste morgen. Sovepose, soveposelagen og vandrestave er med.
Sæsonen løber fra maj til november, og tidligt og sent kan der være brug for snesko eller pigsko. Børn under femten år er ikke med, og turen passer ikke til folk med hjerteproblemer. Du skal selv have mad til to frokoster, vandresko, varmt tøj og drikkevand. Guiden taler engelsk og norsk, ikke dansk. Til gengæld får du en nat i et fast, tørt telt på et sted, hvor du ellers skulle have båret alt selv.
Lavvo er den samiske udgave af tipien: et kegleformet telt med en åbning i toppen, hvor røgen kan slippe ud. Tilbuddet overnatning i lavvo, den nordiske tipi, i Norge Annonce findes i samlingen med campingoplevelser i landet. Her ligger blandt andet en overnatning i en lavvo ved Tromsø med guidet aktivitet, glamping ved Trolltunga, en nat i et svævetelt i Nordmarka og en nat i en gletsjerens ishule ved Longyearbyen.
Samlingen er mest for dem, der vil opleve Norge og ikke selv vil stå med pløkker og barduner. Det er en ærlig forskel: selvhjulpen teltcamping i Danmark og Norge er en anden hobby end en guidet nat i en færdigopstillet lavvo. Ingen af tilbuddene her kræver, at du ejer et telt. Til gengæld kan de give dig en fornemmelse af, hvad du vil have fra et telt, hvis du senere køber et.
Har du lyst til selv at prøve en tipi, kan du læse om formen i guiden til telttyper. Den har ståhøjde, men fylder og vejer meget, så den hører hjemme i en lejr, der bliver stående, og ikke på en rygsæk.
Vestkysten af Norge får meget regn, og vejret i fjeldet kan skifte på en time. Det er ikke et sted for et billigt pop op-telt. Til en telttur i Norge skal du kigge på fire ting: stængerne, sømmene, bunden og barduner.
Stængerne bør være af aluminium, og teltet skal kunne stå stille i vind uden at blafre. Et tunneltelt skal barduneres ud, ellers falder det sammen i en kraftig byge. Et kuppeltelt, der står selv, er lettere at flytte, hvis jorden viser sig at være våd. Hvor mange personer teltet er angivet til, er et minimum, og du får mere ud af turen, hvis du regner én til to færre. Hvordan du regner det ud, står i guiden om pladskrav.
Skal du gå med teltet på ryggen, tæller vægten mere end pladsen. Skal du køre til en plads ved vejen, kan du tage et større telt med forrum, hvor våde støvler og rygsække kan stå. Og uanset hvad: slå teltet op derhjemme først. Det er ikke her, du vil lære stængerne at kende. Fremgangsmåden står i opsætning og pløkker, og tre konkrete telte til tre slags ture finder du under telte til camping og festival.
Vandsøjlen fortæller, hvor meget vandtryk dugen holder til, før den lækker. Til dansk sommervejr er omkring 3.000 mm i ydervæggen nok. Til Norge skal du ikke gå under, og bunden bør ligge på 5.000 mm eller mere, fordi du ligger og sidder på den. Men tallet er ikke det hele. Tapede sømme og en fastsyet bund betyder mindst lige så meget som millimeterne. Det er sømmene, der lækker først.
Imprægneringen på ydertelt og forrum slides af med tiden. Når vandet holder op med at perle af, og dugen i stedet suger sig våd, er det tid til en ny omgang. Gør det, inden du tager af sted, ikke på pladsen i regn. Tør teltet helt, børst jord og græs af, og lad det blive hængende, til det er tørt, inden du pakker det ned. Et fugtigt telt i en pose bliver hurtigt dårligt, og det mærker du første gang, du har brug for det. Mere om materialerne står i vandsøjle og materialer, og pleje og opbevaring står i vedligehold og imprægnering.
I våd jord og på stenet grund er de pløkker, der følger med teltet, sjældent nok. Tag nogle ekstra, og tag nogle, der kan klare hård jord. Og sæt alle barduner, også dem du ellers springer over.
Norge har en lang tradition for, at alle må færdes og overnatte i naturen. Reglerne hedder allemannsretten, og de gælder uopdyrket jord, ikke indhegnede marker eller haver. Hovedreglen er, at du må slå telt op for en eller to nætter, hvis du holder god afstand til bebyggelse. Der er ikke tale om en ret til at blive i ugevis, og du skal tage al affald med dig, når du går.
Husk også, at der er forbud mod at tænde bål i skov og mark i en stor del af sommerhalvåret. Tjek de gældende regler hos de norske myndigheder, inden du tager af sted, og spørg grundejeren, hvis du er i tvivl. På en organiseret camping gælder pladsens egne regler. På guidede ture som dem ovenfor har udbyderen styr på det, og du skal bare følge guidens anvisninger.
Husk, at reglerne gælder dig som gæst. Det er et privilegium at kunne sove i naturen, og det bliver kun ved med at fungere, hvis man efterlader stedet, som man fandt det.
Nej, ikke på de ture, der er vist her. På dagsturen til Preikestolen vender du tilbage til Stavanger samme dag, og på glamping-turen til Trolltunga står teltet klar, og sovepose og soveposelagen er med.
Sæsonen løber fra maj til november. Tidligt og sent på sæsonen kan der være brug for snesko eller pigsko, og børn under femten år kan ikke være med.
De ligner hinanden: begge er kegleformede telte med én stang eller flere stænger samlet i toppen. Lavvo er den samiske version og har en åbning i toppen til røg. I Norge kan du overnatte i en lavvo som del af en guidet oplevelse.
Omkring 3.000 mm i ydervæggen er et godt udgangspunkt, og bunden gerne 5.000 mm eller mere. Tapede sømme og en fastsyet bund betyder mindst lige så meget som tallet.
Ikke hvor som helst. Allemannsretten gælder uopdyrket jord og typisk en eller to nætter, med god afstand til bebyggelse. Tjek de gældende regler hos de norske myndigheder, inden du tager af sted.