
Til familiens weekend
Petromax køleboks, 50 liter
Friluft oplyser, at boksene fås i 25, 50 og 75 liter, og at alle har en isolering på 45 mm.
Køleboks
En køleboks er kun så god som den måde, du pakker den på. Her er rækkefølgen, der virker.
Se en køleboks med tyk isolering
Petromax-køleboksen findes i flere størrelser. Her er 50 liter, som passer til en familie på en weekend.

Petromax køleboks, 50 liter
Friluft oplyser, at boksene fås i 25, 50 og 75 liter, og at alle har en isolering på 45 mm.
I et køleskab holder maden sig kold, fordi strømmen aldrig slukker. I en køleboks kæmper du imod varmen, og den har tiden på sin side. Derfor handler kold mad på teltturen ikke om at have den dyreste boks, men om at planlægge. Hvor længe skal maden holde? Hvor varmt bliver det? Hvad skal du have kold, og hvad kan klare sig uden? Når du har svaret på de tre spørgsmål, er resten pakning og disciplin.
Det gælder især, hvis du skal være væk i flere dage. Mælk, kød, fisk og færdigretter er de varer, der hurtigst bliver et problem, hvis de bliver for varme. Hård ost, pølse, æg, smør og frugt er mere tilgivende. Har du børn med eller laver du mad til flere, så er det værd at bruge tid på planen, for det er den mad, du ikke kan spise, der koster dig mest. Se også guiden til madlavning på teltturen.
Køleboksens størrelse skal passe til antal personer og antal dage. En lille boks på 20 til 25 liter rummer drikkevarer og madpakker til to personer på en weekend. En middelstor på omkring 50 liter kan rumme mad til en lille familie på tre til fire dage, hvis du pakker klogt. Større bokse fylder mere i bilen og er tunge, når de er fyldt, så vælg ikke større end nødvendigt. En halvfuld boks holder kulden dårligere end en fuld.
Petromax-køleboksen ovenfor fås ifølge Friluft i 25, 50 og 75 liter, og alle har en isolering på 45 mm. Tykkelsen på væggene er det, der afgør, hvor længe kulden holder. Tykke vægge, et tætsluttende låg og en pakning, der lukker helt, er det, du skal kigge efter, når du sammenligner. En billigere boks med tyndere vægge kan sagtens være nok til en eftermiddag på stranden, men til flere dage i teltet betaler en bedre isolering sig.
Start dagen før. Sæt køleboksen indendørs og læg kølelementer i fryseren, så de er frosne helt igennem. Køl også maden i køleskabet, før den kommer i boksen. Varm mad i en kold boks bruger kulden op. Læg de frosne kølelementer i bunden og langs siderne, derefter de varer, der skal holde sig koldest, og til sidst det, du skal bruge først, øverst. Fyld hulrum med noget, der ikke går i stykker, så der ikke er luft, der kan varme.
Hold rå og færdig mad adskilt. Pak rå kød og fisk i tætte poser eller bokse nederst, så intet kan dryppe på andet. Det er den samme logik, som en slagter bruger i kølerummet: rå ting nederst, færdige ting øverst. Mærk gerne bokse med dato, så du ved, hvad der skal spises først. Og pak den mad, du skal bruge i første måltid, tilgængeligt, så du ikke behøver at grave i hele boksen hver gang.
Selv den bedste boks mister kulde, hvis den står i solen. Placer den i skygge, gerne under et fortelt, i skyggen af en pavillon eller under et træ. Læg et lyst håndklæde et tæppe over, hvis solen kommer til, og undgå, at den står på sort asfalt eller på en mørk overflade, der absorberer varme. Tag den ikke ind i teltet, hvor varmen kan blive høj om dagen.
Læs mere om skygge og læ i guiden til pavillon og læ ved teltet. Hold lågen lukket så meget som muligt. Hver gang du åbner, slipper kulden ud, og varm luft kommer ind. Tag det, du skal bruge, på én gang, og luk igen. Hvis du har børn, der gerne vil hente en sodavand hvert kvarter, så læg drikkevarerne i en separat lille boks eller en køletaske, så hovedkassen får fred.
Der er tre gængse måder at holde en boks kold på. Kølelementer er genbrugelige og giver ikke vand i bunden, men de fylder og er ikke særligt kolde, når de er blevet fryset af en almindelig fryser. Isblokke, du selv fryser i en tom plastikbøtte, smelter langsommere end isterninger, fordi de har mindre overflade. Isterninger køler hurtigt, men smelter også hurtigt og giver vand, der kan ødelægge emballage og gøre maden våd.
En god kombination er en frossen isblok i bunden og kølelementer i siderne. Flasker med frosset vand kan også bruges, og når de tør op, har du drikkevand. Lad aldrig mad ligge i smeltevand. Hæld vandet fra, når der kommer meget, men kun hvis du har noget tæt og koldt at erstatte det med. Noget af det mest effektive, du kan gøre, er at fryse madvarerne, før de kommer i boksen. Frosset kød fungerer som kølelement og tøer langsomt op i løbet af de første dage.
Du behøver ikke at have alt koldt. Hård ost, tørret pølse, rugbrød, knækbrød, nødder, tørret frugt, havregryn, pasta, ris, linser og dåsemad holder sig uden køl, og det samme gør de fleste grøntsager som gulerødder, kål og løg. Æg holder sig i flere dage uden for køleskab, men de skal beskyttes mod stød og varme. Vælg tør mad til de sidste dage på turen, så boksen kan tømmes, og du undgår spild.
Flere dage uden køl kræver en plan. Spis det letfordærvelige de første dage, og skift til tør mad de sidste. Frysetørret mad og færdigretter i poser fylder og vejer næsten ingenting, hvis du er til fods. Og tag altid en lidt for stor mængde tør mad med, så du ikke går sulten i seng, hvis kølebokslæsset skulle slippe op. Se pakkelisten i guiden til pakkeliste til teltturen for resten af udstyret.
Køleboksen skal gøres ren efter hver tur. Tøm den, vask den med mild sæbe, skyl og lad den tørre med låget åbent. Et par dråber eddike i vandet kan modvirke lugt. Opbevar den med låget lidt åbent, så der ikke opstår muffen lugt. Vask også pakningerne, for her sætter madrester sig lettest fast. Det er et lille arbejde, der gør, at du kan bruge boksen år efter år uden at have lugte med fra den forrige tur.
Brug tætte affaldsposer til rester, og tag alt affald med dig. Maden lokker dyr til, og rester ved teltet kan tiltrække både rotter, ræve og fugle. Opbevar madvarer i bilen eller i en tæt boks om natten, ikke i teltet, hvor du sover. Læs mere om det praktiske i guiden til hygiejne og toilet på teltturen.
Tænk også på transporten. En fyldt køleboks på 50 liter er tung, og mange løfter den forkert, når den skal fra bilen til teltpladsen. Brug to personer, eller tøm den delvist for de tungeste varer, før du løfter. Stil den i bagagerummet, hvor den ikke kan vælte, og spænd den fast, så den ikke flytter sig under kørslen. En boks, der vælter i en sving, kan sprænge låget og lade smeltevand løbe ud over resten af bagagen. Med lidt omtanke undgår du både ondt i ryggen og en sur bil.
Hvis du ikke vil købe en stor køleboks, så er der flere mindre muligheder. En køletaske med kølelement klarer en dag, og en stor rygsæk med frosne flasker kan holde drikke kolde. Overvej at købe frisk mad på turen i stedet for at tage alt med. En dagligvarebutik tæt på campingpladsen gør, at du kan nøjes med mindre køl. Det er ofte en bedre og billigere løsning end en stor boks, du kun bruger få gange om året.
Planlæg måltiderne, så du bruger den mest letfordærvelige mad først, og lav en liste over, hvad der skal spises hvornår. Den slags planer virker bedst, når du skriver dem ned og hænger dem et sted, hvor alle kan se dem. Så undgår du, at kyllingen ligger tilbage i boksen den sidste dag, og så er det nemt at pakke, når turen er slut.
Det afhænger af isoleringen, hvor varmt det er, hvordan du pakker, og hvor ofte du åbner den. Tykkere vægge og en fuld boks holder længere.
En kombination fungerer bedst: en frossen isblok i bunden og kølelementer i siderne. Frosne flasker kan også bruges og giver drikkevand, når de tør op.
I skygge, gerne under et fortelt eller en pavillon, og aldrig i solen eller inde i teltet.
Hård ost, tørret pølse, brød, nødder, tørret frugt, pasta, ris og dåsemad holder sig uden køl.